Ledige stillinger

PRAKTIKANT TIL SMILfonden

Har du lyst til at gøre en forskel for alvorligt og kronisk syge børn på tværs af diagnoser og samtidigt arbejde med digitale medier og events?
Så er du måske SMILfondens nye praktikant!
Om SMILfonden
SMILfonden er en velgørende forening, som støtter alvorligt og kronisk syge børn på tværs af diagnoser, så de kan få et bedre liv.
Det gør vi ved at skabe værdifulde fællesskaber og øge livskvaliteten for børnene og deres familier ved at give dem en vigtig pause fra sygdom gennem sociale aktiviteter både på og uden for hospitalerne. Vi drager omsorg og giver energi og overskud til familierne, så de kan klare sig gennem et liv, hvor hverdagen er præget af sygdom.
Din profil
Vi søger en praktikant i minimum 3 måneder, der har lyst til at blive en del af et team på 14 engagerede kolleger, hvor vi alle har fokus på at skabe kendskab til og fundraise til syge børn og deres familier.
For at komme i betragtning til praktikforløbet er det vigtigt for os, at du:
• Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for medieproduktion og/eller visuel kommunikation fx som multimediedesigner eller designteknolog
• Kan arbejde sikkert i både Adobe Illustrator- og MS-pakken
• Har kendskab til at arbejde med visuel kommunikation på sociale medier og web
• Er struktureret, detaljeorienteret, selvstændig og i stand til at gennemføre arbejdsopgaver fra start til slut
• Har masser af gå-på-mod og også er frisk på at give en hånd med de praktiske ad-hoc opgaver

Dine primære opgaver vil være:
• Projektstyring
• Opdatering og udvikling af content på sociale medier
• Grafiske opgaver
• Eventplanlægning og deltagelse på events
• Administrative og praktiske opgaver
SMILfonden tilbyder:
• Et praktikforløb med dygtige, engagerede kolleger på en arbejdsplads med en dejlig uformel stemning, hvor DU er med til at gøre en forskel
• Varierende, spændende og studierelevante arbejdsopgaver, der kan tilpasses efter dine interesser, og som kan være med til at styrke dig i dit videre studieforløb
• Kolleger, der brænder for sagen og for at have en god hverdag sammen
• Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde

Praktisk info:
Vi holder til på Hjortekærsvej 99, 2800 Lyngby. Praktikken er ulønnet og på mellem 25-37 timer ugentligt. Se mere om smilfonden på www.smilfonden.dk eller www.facebook.com/smilfonden. Ansøgningen sendes til job@smilfonden.dk. Samtaler holdes løbende. Hvis du ønsker mere info, så kontakt Carina Winther på cw@smilfonden.dk eller på 41412100.
Ansøgningsfristen er den 15. september 2020
Vi forventer praktikstart primo november 2020 (andet kan aftales)
Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Carina Winther på 41412100.
Vi glæder os til at høre fra dig